13. august 2016

Første ferieuge – Emil er med i skoven..

IMG_1136Når man læser denne og den forrige post, så kunne man vist godt få den tanke, at vi ikke har lavet andet end at være sammen med Emil i vores 2 første ferieuger.. Det er langt fra sandt, men det må blive senere I ser billeder fra det andet vi også har haft gang i.. :-) IMG_1128IMG_1133Den første ferieuge var vi i Sverige, søndag aften kom Louise med Emil, aftalen var at forældrene ville hente ham igen, hvis han begyndte at kede sig eller savne dem.. Det skete ikke, som i slet ikke.. IMG_1093IMG_1097IMG_1102IMG_1107IMG_1124IMG_1173IMG_1230IMG_1285IMG_1120IMG_1140Da vi begyndte at pakke sammen fredag formiddag, ville Emil helst ikke med hjem, han mente at han kunne blive i skoven, så kunne naboen da bare passe ham, det var vi ikke helt enige om..  IMG_1289Vi havde 5 fantastisk dejlige dage sammen med ham derovre i skoven. Den helt store sejr og glæde for ham var, at han selv kunne starte og køre med vores nye motoriserede buskrydder. IMG_1113Stoltheden var stor da han trak i snoren og den sprang i gang.. Der blev klippet rigtig meget græs, vi havde gang i bålet både når det regnede og i tørvejr.. han gik tur med naboen og hans hunde, vi var i Skåne Djurpark, hvor der også er et lille vand-lege-område.. Ind i mellem alle aktiviteterne fik han også bygget lego og spillet lidt på iPaden..

12. august 2016

Emils første skoledag..

Himmelen var blå og flaget var hejst på Himmelev skole i onsdags.. Skolen tog imod 75 små nye elever. IMG_1445En af dem var Emil. Nu er han ikke børnehavebarn længere, han er skoleelev.. En ny og spændende epoke er startet i hans liv. IMG_1372Vi var så privilegerede at være med på hans første skoledag..  IMG_1383Skolens leder stod i døren og hilste alle de små nye elever velkommen på skolen.. IMG_1400IMG_1427IMG_1465IMG_1447IMG_1453Jeg synes ikke det er længe siden, han startede i vuggestue og børnehaven og nu er han begyndt i skole.. Det er vildt som tiden flyver af sted. IMG_1474

29. juli 2016

Ferie, ferie, ferie..

Jahhhh… endelig blev det min tur til at give feriekager. Et par af Holms Bageris store lækre jordbærtærter blev indkøbt og delt med kollegaerne.. Ferie-jordbærtærterJeg kan lige nu se frem til 4 ugers ferie, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har holdt fri i 4 uger. Feriepalnerne indeholder allerede mange gode ting sammen med familie, venner.

I morgen starter vi med en 60 års fødselsddag på Sandvad Kro i Øst Birk, den kro der i engang for mange år siden lagde navn til vores familienavn. Historien fortæller at en af mine forfædre var kroejer på Sandvad Kro, og da han aldrig blev kaldt andet end Sandvad, valgte han at købe navnet og skiftede Sørensen ud med Sandvad.

Derefter går det slag i slag via Sverige, Roskilde, Berlin, Sønderjylland, Fanø for til sidst at slutte med årets Made in Denmark i Himmerland. Selv med 4 ugers ferie har det været lidt af et puslespil at få det hele til at hænge sammen, uden at vi skal stresse alt for meget rundt.

Fik jeg forresten sagt at jeg glæder mig.. Nå ikke.. men det gør jeg altså.. :-)

28. juli 2016

Aftentur v. Tjørnarpsøen..

Det var så hyggeligt at have jer med på min morgentur i København, tak fordi I gik med. I dag er I inviteret med på en aftentur ved Tjørnarpsøen, det er vores nærmeste badesø i skoven derovre hinsidan. IMG_1090 Hverken Hasse eller jeg er badedyr, det nærmeste vi kommer til at bade i de svenske skovsøer, er at sidde på broen med fødderne i vand, men hvis nogen vil sejle mig ud til denne stol, kunne jeg nok godt lokkes med.. IMG_1089IMG_1075I lørdags nøjedes vi med at sidde på broen og nyde solnedgangen over skov og sø.. IMG_1083

25. juli 2016

Morgentur gennem byen..

Vil du med på en morgentur i København..?? IMG_1444Det er mandag morgen, solen skinner, temperaturen er allerede over 20 gr, det er sidste arbejdsuge før 4 ugers ferie. Min cykel står i Kvæsthuset, så turen er på gåben og starter på Tietgensbroen, herfra vi går bag om Glyptoteket og krydser ind gennem haven, hvor der står en række af disse buske.. Hvem kan hjælpe med et navn. Blomsterne er store.. ca 15-20 cm..  IMG_1443Vi krydser HC Andersens Boulevard og fortsætter på Ny Kongensgade ned mod Prinsens bro IMG_1445og Christiansborg.. IMG_1446Vi går gennem Rigsdagsgården, der er meget stille i dag, Folketinget holder stadig ferie.. IMG_1448IMG_1453Turen fortsætter forbi Børsen, IMG_1454Holmens Kirke og Nationalbanken..   IMG_1451IMG_1455IMG_1456

Vi er nu nået til Holbergsgade, her går vi forbi Sundheds- og ældreministeriet.. IMG_1457IMG_1459For enden af Holbergsgade har vi Nyhavn på tværs, nu er vi der lige om straks.. IMG_1460Nyhavn – set mod Kgs. Nytorv og den anden vej mod Christianshavn.. IMG_1461Så nåede vi til Kvæsthusgade og turen er slut, tak fordi du gik med, det har været så hyggeligt at have dig med på en morgentur gennem København. IMG_1462IMG_1463

22. juli 2016

Atlantic Challenge 2016 er i Roskilde..

eller VM i godt sømandsskab, som det også kaldes. 14 smukke langbåde inkl. besætninger fra hele verden, har indtaget Roskilde havn. De kom i lørdags og afslutter AC2016 i morgen eller søndag.

Atlantic Challenge Danmark skriver flg. om bådene og konkurencen:

Alle bådene er kopier af en langbåd fra den franske fregat La Resolue. La Resolue forsøgte sammen med en stor flådestyrke at landsætte invasionskorps i Bantry Bay i det sydlige Irland i december måned 1796. Den franske flåde blev imidlertid fanget i tåge. La Resolue kolliderede i tågen med et langt større linieskib, og fik så omfattende skader, at den måtte opgive at komme hjem ved egen kraft. Den ankrede op ud for Bantry Bay, og satte langbåden i vandet for at hente hjælp. Uheldet ville imidlertid, at langbåd med besætning skyllede i land. Besætningen blev tilfangetaget og båden lagt i et skur, hvor den lå i 150 år inden den blev genfundet og foræret til National Museum of Irland.

I dag kan båden ses på The National Maritime Museum i Dublin og med denne båd som model byggede Vikingeskibsmuseet i 1990 en kopi af båden, som sidenhen har været anvendt ved den danske deltagelse i Atlantic Challenge konkurrencen. At netop denne båd er blevet valgt skyldes dens spændende historiske baggrund og dens kvalifikationer som skolefartøj. Den er let og elegant og svær at manøvrere med dens indviklede rigning med 3 sejl og de 10 årer, som kræver et velfungerende samarbejde af besætningen.

IMG_1364IMG_1357

Atlantic Challenge er en international konkurrence, som afholdes hver andet år. Konkurrencerne omfatter øvelser under sejl, for årer, navigation, knob og tovværksarbejde. Det drejer sig ikke blot om at komme først, men også at løse opgaverne med sikkerhed og elegance samt træffe ret beslutning i rette tid ved hjælp af godt lederskab og samarbejde i båden – dermed udvise godt sømandskab.

Som amerikaneren Lance Lee, grundlægger af Atlantic Challenge, siger: At sea it is what you do when you dont know what to do that makes all the difference.

Ideen bag konkurrencen, som mere er et kulturelt arrangement, er at støtte international og mellemfolkelig forståelse ved at lade unge mennesker fra forskellige søfarende nationer mødes i en fredelig kappestrid.

IMG_1320IMG_1324IMG_1321IMG_1356